Walter Trout featuring Blindstone

EKSTRA KONCERT

Torsdag den 15. oktober kl. 19:00 kan du og 149 andre opleve en eksklusiv blues koncert med verdensnavnet Walter Trout og Blindstone fra Thy.


Koncerten får plads til blot 200 siddende gæster, så der i disse corona tider er god plads til alle. Der tilbydes i øvrigt gratis mundbind, såfremt det ønskes.

”I want to rock” lød det fra den verdenskendte blues-legende Walter Trout, der er i Danmark og et stykke tid har taget ophold i Thy.

Med Walter Trout dykkes der ned i de dybeste rødder af bluesrock, hvor vi finder de legendariske Canned Heat og John Mayall & The Bluesbreakers, som Trout spillede sammen med før sin solokarriere. Den gruppe, hvor også Eric Clapton, Peter Green fra Fleetwood Mac og Mick Taylor, senere Rolling Stones, havde været del af. John Lee Hookers band var Walter Trout også en del af i den periode, der for mange står som netop den, hvor rockmusikken, vi kender i dag, tog form.

"Hvis det ikke havde været for Walter Trout og Gary Moore, ville I aldrig have hørt om Joe Bonamassa" har Joe Bonamassa sagt med taknemmelighed, lige som Walter Trout er Carlos Santana dybt taknemmelig for hjælp i en periode, hvor misbruget var ved at tage magten.
Indtil nu er det blevet til 29 soloalbums fra Walter Trout, hvor den seneste ”Ordinary Madness” udkom den 28. august og har fået en stormende modtagelse.

Walter Trout er på scenen med en af den danske scenes allerstørste guitarister, Martin Andersen Jepsen og gruppen Blindstone fra Thy. Blindstone, der har udgiver 8 CD’er og turneret rundt i Europa, er en sammentømret powertrio, der siden 2002 har leveret gedigen guitarrock og blues. Sammensætningen er Jesper Bunk på bas, Sigurd Jøhnk-Jensen på trommer og Martin Jepsen Andersen på guitar.

”Det bliver ikke et repertoire, der præsenterer min seneste udgivelse, men et bredt repertoire, der hentes fra mange sider af blues/rocken, men jeg lover, der kommer gang i den”, slutter Walter Trout af, da emnet berørte det repertoire, han sammen med Blindstone vil sætte sammen i øvelokalet den næste tid.

Ikke nummererede siddepladser.

Billetpris 250,- + billetgebyr


Torsdag den 15. oktober kl. 19:00

 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk