Anthony Strong (UK)

Anthony Strong er en klassisk engelsk gentleman – pianist og sanger - der med charme og swingende energi skyder jazzede kompositioner sikkert ud over scenekanten.  Gennem de senere år har han etableret en international karriere med optrædener i 26 lande over 4 kontinenter. Hans album Stepping Out nåede 1. pladsen på den amerikanske iTunes Jazz Charts, og han har optrådt så prominente steder som på den legendariske franske festival Jazz in Marciac, Marina Bay Sands i Singapore og The Litchfield Festival i USA. 

Anthony Strong udgav i 2016 albummet ”On A Clear Day”, og på den efterfølgende tour blev det til koncerter i hele verden - fra Borneo over London og Milano til New York. Også Skive Theater har været heldige at få besøg i både 2016 og 2017, og derfor er vi ekstra glade for at Anthony Strong i efteråret 2019 igen besøger det smukke teater i Skive – og det endda med et helt nyt album.

Musikken præsenterer et uforskammet ”old school” repertoire, fra jazz standarder og klassikere til en tidlig Stevie Wonder og Motown. Der er dog intet ”old school” over udførelsen, sangene tilføres Anthony Strongs friske, positive og energiske stil.

Billetpris: 250,- + gebyr

Café opstilling - Ikke nummererede siddepladser

 

Lørdag den 7. september kl. 21.00

 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk