Sanne Søndergaard - Selvsær

Komiker og foredragsholder Sanne Søndergaard er klar med nyt show - Selvsær - hvor hun ser nærmere på at bryde ud af selvoptimering og dyrke vores sære sider for dér ligger selvværdet.

“Man skal faktisk være ret sær for at have selvværd,” siger Sanne Søndergaard.

Det er omdrejningspunktet for hendes nyeste show ‘Selvsær’, du kan opleve på i Skive Theater i 2021!


Komikeren og foredragsholderes ser i ‘Selvsær’ nærmere på at dyrke de skæve sider af ens personlighed, hvor selvværdet gemmer sig, i en verden hvor selvoptimering og forventningspres fra alle sider gør os ude af stand til at føle os gode nok.

Sanne Søndergaard tager på vanlig vis udgangspunkt i sit eget selv og liv – og gør det på den humoristiske og skarpe, satiriske og samfundsrevsende måde, som hun har gjort til sit varemærke gennem en lang karriere. Og så er ‘Selvsær’ et ‘woke’ comedy show. Sanne Søndergaard sparker kun opad. Hun gør kun grin med de stærke og magtfulde.

“Det er faktisk ret provokerende i dagens Danmark,” siger komikeren.

Selvsær følger i kølvandet på en række succesfulde shows, der alle kredser om emner som kønsroller, sociale koder og feministiske forundringer.

Hendes seneste show ‘Kontroltaber’ fra
2019 spillede for udsolgte sale over hele landet. Sanne Søndergaard har desuden skrevet fem bøger. Hendes nyeste ungdomsroman, ‘Se mig’, udkommer i foråret 2020 på Gyldendal.
 
Privat er Sanne Søndergaard lige blevet 40, hun bor nord for Århus med Jonas hver uge og hans to børn hver anden uge. Hun er vinterbader, læsehest, og hun prutter af kål.

Nummererede siddepladser.

Billetpris 225 + billetgebyr



Onsdag den 24. februar kl. 19:00

 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk