Prinsens Musikkorps: Salling Bank Master Series - Virtuos violinaften

Lad dig forføre af virtuost violinspil, når den unge stjerneviolinist Niklas Walentin er solist med Prinsens Musikkorps i koncertrækken ‘Salling Bank Master Series’.

Dansk-schweiziske Niklas Walentin (f. 1994) har haft violinen i hånden, siden han var seks år. Som kun 14-årig blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. På trods af sin unge alder har han spillet koncerter i New York, Skt. Petersburg og Beijing, ligesom han har været solist med alle danske landsdelsorkestre samt Danmarks Radios Symfoniorkester.

På dirigentpodiet står den finske dirigent Hannu Koivula. Han er uddannet trompetist og dirigent i Helsinki og har vundet førsteprisen ved Den nordiske dirigentkonkurrence i Stockholm. Hannu Koivula har stået på podiet for adskillige skandinaviske orkestre og operahuse.

Salling Bank Master Series er en eksklusiv koncertrække, der udmærker sig ved altid at have solister af høj klasse på plakaten.

Koncertrækken er et samarbejde mellem Prinsens Musikkorps, Salling Bank samt Silkeborg, Viborg og Skive kommuner.

Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps. Orkestret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig over alt fra populærmusik til pompøse marcher.

Musikkorpset er et messingorkester med slagtøj og består af 16 fuldtidsprofessionelle musikere.

Orkestret har til huse på Skive Kaserne.

Billetpris 195,- + gebyr

Torsdag den 22. november, kl. 20:00

Niklas Walentin: 
 
 
 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk