Naturally 7 (USA)

Endelig lykkedes det!
 
Jeg så Naturally 7 første gang i Boxen i Herning i 2012, hvor de varmede op for Michael Bublé og der blev jeg virkelig imponeret. Det må have været lidt samme følelse Michael Bublé havde, da han hørte dem første gang, for han inviterede dem over en 5-årig periode med på 3 verdensturneer, hvor de sammen med Michael Bublé gav 467 koncerter i 25 lande foran 4 millioner tilskuere.
 
Naturally 7 består af 7 sorte mænd fra New York, og de betegnes som et af de allerbedste a cappella bands i verden. Vi har i Skive to gange haft fornøjelsen af ligeledes amerikanske Straight No Chaser, der også synger a capella, men de to bands kan slet ikke sammenlignes.

Begge grupper har naturligvis fantastiske harmonier, men det der gør Naturally 7 anderledes er, at alle 7 medlemmer også mestrer et instrument - kun ved hjælp af mundens lyde forståes. Der er således en der spiller trommer, en der spiller guitar, en der spiller trompet, en der spiller harmonica osv - alt sammen med munden, og netop det gør dem unikke, for det får dem til at fremstå som et "rigtigt" band. Man tror det næppe når man hører deres melodier, men alt er altså fremført med munden - der ER ingen instrumenter.

Jeg håber at rigtig mange vil bakke op om denne koncert, for det er helt unikt at vi nu skal høre dem i Skive.

Ja faktisk er det så unikt, at koncerten i Skive bliver den eneste i Skandinavien på denne tur.
 
Nummerede siddepladser 
 
Entre: 275 kr. + billetgebyr
 

Tirsdag 19. marts kl. 20.00

Lyt til Naturally 7 her:

l 
 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk