Ib Grønbech & Containerkvartetten

Efter forrygende koncerter med Ib Grønbech i både 2017 og 2018 har vi naturligvis også booket Ib Grønbech til 2019: Det bliver lørdag den 6. april 2019.

En aften i selskab med Ib Grønbech udfordrer både stemmebåndet og lattermusklerne. Alle overgiver sig til et univers af sjove sangtekster serveret på vendelbomål og iørefaldende popmelodier. Det hele ender ud i uundgåelig fællessang. Der bliver grinet højtlydt af den skæve og lune humor, som Ib Grønbech mestrer brugen af i spontanitet, improvisation og perfekt timing.

Det er ikke stand-up. Det er heller ikke "bare" en koncert. Det er svært at sætte ord på men mest af alt et sted, hvor musikken går hånd-i-hånd med komikken. Kort sagt: Musikalsk legestue med lattergaranti.Ib Grønbech & Ko vælter ganske enkelt koncertstederne, dels med hans og bandets sublime musikalske evner, og dels med IB’s uforlignelige humor – manden er simpelthen genial, og han placerer sig blandt de allerstørste komikere vi har i Danmark.

Oplev Ib Grønbech & Containerkvatetten i en skøn forening af kunstnerens største hits fra de seneste 30 år leveret med masser af energi og glimt i øjet i kombination med nordjysk humor, når den er bedst.

Ib Grønbech & Containerkvartetten glæder sig til at komme rundt i landet og levere et brag af en koncert, hvor publikum kan synge med fra start til slut på alle de kendte Ib Grønbech hits. 
 
Nummererede siddepldser. Billetpris 225,- + billetgebyr
 

Lørdag den 6. april kl. 21:00

 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk