Lars Hjortshøj - Plan B

Så er Lars Hjortshøj klar med nyt one-man show - det var meningen, showet skulle give en endegyldig løsning på alle menneskehedens problemer, men det lykkedes ikke helt. Så Lars Hjortshøj kastede sig i stedet over Plan B!

For det går aldrig som planlagt. Helt ærligt, er der noget mere besværligt her i livet end at træffe valg? Det skulle da lige være at stoppe klimaforandringerne eller folde et stræklagen. Skal man gå til højre eller venstre? Ind eller ud? Skifte navn eller køn - og hvor mange køn findes der egentlig i 2018?

Måske kan man skifte begge dele eller slet ingenting? Vi er summen af de valg, vi træffer. Men når man endelig træffer et valg, så ender det alligevel anderledes end forventet!

Fortvivl ikke! Lars Hjortshøj har en Plan B. Et show der handler om alt det, man finder, når man leder efter noget andet.

I mere end 20 år har Lars Hjortshøj været blandt Danmarks absolut bedste komikere. Du kender ham fra TV, radio og film. Men det er stand-up, der har været omdrejningspunktet for hans karriere.

Hans unikke personlighed på scenen kombineret med et kæmpetalent for at skrive og levere jokes hiver ham op i en klasse for sig. At Hjortshøj er noget ganske særligt med en mikrofon i hånden blev bekræftet af anmelderne efter det seneste one-man show. 

- ”[…] Skarpt, vittigt, hudløst og pågående
♥ ♥ ♥ ♥ POLITIKEN

 

- ”[…] Som tekniker rager Hjortshøj skyhøjt op.” - ”[…] Af international karat. No less.
Fem stjerner - BT (2015)

 ”[…] Skarp, selvironisk og sympatisk.”
Fem stjerner - Nordjyske Stiftstidende (2015)


Siden dengang har Lars rundet de 50, børnene er gamle nok til at forlade reden, han har solgt huset, aflivet katten, købt sportsvogn og natklub - og er helt klar til et storbyliv i sus og dus. Nu skal han bar lige have forklaret børnene, at de er gamle nok til at flytte hjemmefra! Hvis ikke det lykkes, så har Lars Plan B klar.

Skulle du være blandt den del af befolkningen, der ikke har planer om at se showet, så kan du stadig sagtens være med. Dine andre planer går sikkert i vasken, og så er Hjortshøj den perfekte Plan B.

”Livet går sjældent som planlagt. Heldigvis. Jeg har lagt mange planer. Forsøgt at tilrettelægge og kontrollere. Men hver gang, jeg tror, jeg har styr på tilværelsen, sker der altid noget andet. Som regel er det andre  
mennesker, som ødelægger det hele for mig.

De griber forstyrrende ind og minder mig om de vigtige ting i livet.”

Jeg håber vi ses!

Lars Hjortshøj

Nummererede siddepladser


Entre: 260 kr. + gebyr

Onsdag 6. november kl. 20.00

 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | knud@skivetheater.dk