Om Skive Theater

Salen

Skive Theater har en meget smuk sal, der nænsomt er restaureret i oprindelig stil med søjler, balkoner og stukkatur.

Scenen er ca. 1 meter over gulvniveau og har en lille orkestergrav. Scenen giver meget fine muligheder for musik, teater og dramatik.

Salen anvendes typisk til større musik- og teaterarrangementer, hvor stolerækkerne opbygges på podier, således der er god udsyn fra alle pladser i hele salen.

Endelig anvendes salen i mindre omfang som en smuk ramme om større fester, hvor der er forskellige muligheder for opstillinger med op til 200 kuverter. Læs mere under selskaber.

Foyeren

Skive Theaters foyer er en moderne glaskonstruktion indrettet i caféstil med små borde og bar. Et meget smukt rum, der giver mange anvendelsesmuligheder. 

Baren findes i foyeren hvor der kan sidde 130 personer ved små caféborde.

Foyeren bruges også til borgermøder, foredrag og receptioner og kan bruges til mindre koncerter. Scenen kan, afhængig af arrangementstypen, placeres på forskellige måder for sammen med lyssætningen at skabe de perfekte rammer for et mindre arrangement.

I foyeren står et flygel til rådighed for brugere/arrangører.

Fra foyeren går trappen op til "Pianobaren", hvorfra der er adgang til salens balkonpladser.

Handicapforhold

Der er gratis adgang for ledsagere til arrangementer i Skive Theater.
Kørestolsbrugere kan komme til kørestols- og ledsagerpladser i salen direkte via salsdørene.

Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | info@skivetheater.dk