Lene Beier - Kærlighed på skærmen

På ganske kort tid har Lene Beier gjort kometkarriere indenfor TV-branchen. Med hendes personlige sødme har hun charmeret sig ind hos landets fjernsynspublikum, der hele to gange via Billed-Bladet har honoreret hende med priser.

Som man ser Lene Beier på skærmen, den samme person oplever man ved hendes foredrag, hvor hun med en smittende glæde, ærligt og oprigtigt – og med humor tilsat hjertevarme fortæller om sit efterhånden omfattende arbejde på TV.

KÆRLIGHED PÅ SKÆRMEN
Det handler om TV – rigtig meget endda. I foredraget Kærlighed på skærmen fortæller Lene Beier om, hvordan man skruer et godt reality program sammen – herunder hvordan man fra TV-produktionens side passer på deltagerne, der er med i programmet. Hun kommer samtidig omkring de mange personlige overvejelser, man gør sig i forbindelse med programmerne.

Hun tager publikum med bag kameraet på de populære programmer som Landmand søger kærlighed, Hund søger hjem, En stor dag på Godset og Hjem til gården og giver sjove anekdoter fra optagelserne og livet på landevejen.

Lene Beier bringer også sig selv ind i foredraget – om hendes karriereskift fra skolelærer til TV-vært, hendes deltagelse i Vild med dans samt selv-bygger programmet Beier bygger.

Lene Beier startede sin karriere som TV-vært i 2013 på TV2 Fri, hvor hun på programmet Frihuset delte værtsskabet med Cecilie Hother og Thomas Uhrskov. Efterfølgende er det blevet til værtsroller på programmer som En stor dag på godset, Klar, Parat, Sy, Mit frirum, Kurs mod fjerne kyster – ekstra, Mit livs eventyr og ikke mindst Landmand søger kærlighed.

I 2015 var hun sammen med Morten Ankerdal vært på det royale bryllup mellem prins Carl Philip af Sverige og prinsesse Sofie, og i 2016 deltog hun i TV2’s populære program Vild med dans.

Lene Beier er ved Billed-Bladets prestigefyldte TV-GULD prisfest kåret af bladets læsere som Årets stjerneskud i 2014 og Årets kvindelige underholdningsvært både i 2016 og 2017.

Billetpris: 150,- + billetgebyr

Ikke nummererede siddepladser

Torsdag den 1. november kl. 20:00

 
Skive Theater | Theaterpladsen 10, 7800 Skive  | Tlf.: 97 51 35 33 | info@skivetheater.dk